Pavesi Professionelle ovne

Ægte italiensk håndværk installeret og klar til brug

Når man skal vælge ovn til professionelt brug skal der stilles høje krav til kvaliteten af materialerne. Typisk vil der være fyret op i ovnene mange timer hver dag, året rundt, og derfor skal der vælges en ovn der er bygget til at holde til den slags. Ovnene fra Pavesi er håndlavede i Modena i Italien ud fra traditionelle metoder og med de bedste materialer i både sten og isolering. Selve kernen af ovnene er lavet i stærkt ildfast cement som kan holde til temperaturer på 1200°C, og med almindelige optændinger på 300°C-400°C er ovnene meget velegnede til brug i restaurant og pizzeria. Pavesi ovnene fås i mange størrelser og varianter, og vi kan helt sikkert finde den rigtige løsning til jeres forretning. Om du skal vælge en Pavesi ovn der er brændefyret eller gas fyret kommer an på mange ting såsom ovnens placering, udenoms-areal, økonomi osv. Den løsning de fleste vælger er en brændefyret model. Dels er det de billigste både at købe samt bruge. Driftsomkostningerne er ca. det halve af en gasfyret eller el-opvarmet ovn. Ovnene fra Pavesi fås også med roterende ovngulv, som er velegnede til lokaler med begrænset plads. De professionelle ovne fra Pavesi kan beklædes med forskellige typer materialer der passer til jeres forretnings udtryk, og hos FoodFreaks er vi behjælpelige med dette samt kan fremvise forskellige flotte løsninger.

Vi installerer din stenovn i hele Danmark

Skal din stenovn installeres i din forretning hjælper vi også gerne med det. Ovnene kan leveres færdigsamlede, hvor der skal være en indgang på 160/190 cm bredde til rådighed, samt fast gulv til palleløfter. Du kan derfor være i gang med din ovn på under 24 timer fra vi starter med at installere den. Alternativt er det også muligt at få ovnen samlet på stedet hvor den skal stå, og i de tilfælde skal vi bruge minimalt med plads for at installere dem. Det vil være en individuel vurdering fra gang til gang. Kontakt os gerne med henblik på at finde det rette valg for jer. Priserne der er oplyst ved hver enkelt ovn er incl. standard montage uden skorsten.

Stenovn til alle størrelser restauranter

Pavesi stenovne fåes i alle størrelser med plads fra 3 til 15 pizzaer. Typisk skal en pizza have 2 minutter i ovnen inden den er færdigbagt, så en ovn på 140 cm i diameter med plads til 8 pizzaer ad gangen kan teoretisk bage 240 pizzaer i timen. Er ovngulvet fast i ovnen skal pizzaen spinnes ca. halvvejs i bageprocessen for ikke at blive overbagt på den side nærmest bålet. Derfor skal der teoretisk set spinnes 4 pizzaer i minuttet, samtidigt med at der skal tages færdigbagte ud og suppleres med nye pizzaer der skal bages. Det er et regnestykke der er umuligt at overføre til virkeligheden, da det ikke er fysisk muligt. Med denne bombastiske udregning prøver vi egentlig bare at sige; det er sjældent der er behov for en øvn med en større indvendig diameter end 140 cm.

Kender i allerede jeres maks kapacitet i jeres forretning når der er allermest travlt, så er det nemmere at regne ud hvilken ovn i skal bruge, og ellers hjælper vi også med at finde den rette til jeres forretning.

Træ eller gas stenovn

Pavesi ovne fås både som træfyrede stenovne og gasfyrede stenovne. Om man skal vælge det ene eller anden afhænger som tidligere skrevet af flere ting. Det væsentlige er muligheden for skorstensaftræk. Ligger jeres restaurant i en etageejendom eller ældre byggeri kan det give problemer (og være dyrt) at installere en skorsten, hvorfor det der vil være mere hensigtsmæssigt med en gasfyret ovn. Ved den gasfyrede ovn kan der blot trækkes et specielt rør ud i det fri.
Er muligheden der til gengæld for at installere en træfyret ovn med skorstensafgang vil det i de fleste tilfælde være det smarteste valg. Rent økonomisk er de træfyrede ovne billigere i indkøb og ca. halv pris i driftsomkostninger pr. måned sammenlignet med gasovne eller elektriske ovne. Du vil derfor kunne kalkulere hvor hurtigt ovnen vil tjene sig selv hjem alene på driftsomkostninger med et meget simpelt regnestykke.

Skorsten til pizzaovn

Vælger i en brændefyret stenovn skal der derudover installeres en skorsten. Vi samarbejder med Tysklands største producent at rustfri skorstene til industri og vi kan derfor være behjælpelige med udmåling og installation af røgafgange på pizzaovne.