Fri fragt På ordrer over 1500 kr.
1-4 Dages levering* På alle lagervarer
Prismatch Altid den bedste pris!
Kundeservice Kontakt os på 7199 3337
30 Dages returret Udvidet retur
Glade stjerner 5 Stjerner på Trustpilot
Hvilken ovn skal jeg vælge_Tegnebræt 1

Ny Pizzaovn – Hvilken ovn skal jeg vælge?

 

Når du står over for valget mellem de mange forskellige ovne til pizza, brød og meget andet, er der en række overvejelser der skal tages før du kan beslutte dig for den rigtige stenovn eller letvægtsovn. Overvejelser om materialevalg, farver, størrelse, overfladebehandling, form, med eller uden skorsten, valg af låge/åbning, brugsmønster og sikkert mange flere ting. For at du kan finde din rette brændefyrede stenovn så har vi her samlet de overvejelser som vi synes du skal gøre dig.

 

Stenovn eller letvægtsovn?
Helt overordnet er der 2 forskellige typer ovne at vælge imellem. Der er stenovne som er store tunge ovne på den anden side af 450 kg afhængigt af modellen og så er der letvægtsovne som er lavet i lettere materialer (30-50kg) som rustfrit stål og aluminium med et lag isolering imellem og ildfaste sten på bagefladen. Den åbenlyse forskel er vægten. Men i praksis er der flere forskelle.
Stenovnene holder bedre på varmen end ovnene af stål. Det gør de fordi at de ildfaste sten kan absorbere varmen langt bedre end stål og holder på varmen i meget længere tid. Du kan sammenligne det lidt med en saunaovn. Når den bliver slukket bliver stålet i ovnen langt hurtigere kolde end stenene der forbliver varme i timevis. Der skal derfor ikke lige så meget brænde til at vedligeholde den høje temperatur man har fyret op til i en stenovn end ved en letvægtsovn.
Omvendt er letvægtsovnen hurtigere at fyre op til 300-350 grader end stenovnen er fordi materialerne er hurtigere gennemvarmede. En letvægtsovn vil være klar til at lave pizzaer i på 30-45 minutter hvorimod en stenovn skal fyres op i mindst et par timer før den er klar.
Den sidste væsentlige overvejelse man skal gøre sig ved materialevalget er hvor meget man forestiller sig ovnen skal flyttes. Stenovnene flytter man ikke lige. Der skal bruges professionelt løfteudstyr og et stabilt understel når den flyttes rundt. Letvægtsovnene kan flyttes af 2 personer og kan dermed flyttes rundt afhængigt af hvor man skal bruge den. Den kan tages med i sommerhuset eller på stranden og den kan løftes i skuret om vinteren hvis den ikke skal bruges.

 

Farvevalg

Når du har bestemt dig for en ovn skal du bestemme dig for dit farvevalg. Letvægtsovnene kommer i en række forskellige farver. Det gør Stenovnene også, men der er her muligt at have lidt mere frihed. Stenovnene kan males selv i den farve du ønsker. Så skal den passe i farven til huset, fliserne eller havemøblerne så er det muligt at male den selv. Eller friske farven op efter nogle år. Modellen med mosaik kan desuden laves i specialfarver fra fabrikken, så hvis du har særlige ønsker så sig til. Så vil vi forsøge at hjælpe dig med at få indfriet dit ønske.

 

Størrelsen på ovnen

Når der skal vælges størrelse på ovnen er det, efter vores overbevisning, ikke prisforskellen der skal kigges for meget på. Den er forholdsvis begrænset i de forskellige størrelser. Derimod skal du se på dine/jeres behov. Er det til en familie på 4 eller 5 vil vi i stenovnsmodellerne anbefale en 100cm ovn. Den har fint med plads til at bage de retter i har brug for en lækker sommeraften på terrassen. Og der er også rigeligt med kapacitet til hvis i får gæster. Vælger du en letvægtsovn er mulighederne en smule begrænset. Men Montana EVO ovnen eller Maximus ovnen er en rigtig fornuftig ovn til pizzabagning til familien.
Er ovnen til institution eller skoler har vi skrevet en hel artikel om valget af ovn HER.
Og skal du bruge ovnen til erhverv/restaurent så læs artiklen HER.
Selvom du skal bruge ovnen proffesionelt eller på skole/institution så læs alligevel videre. Der kommer mere spændende læsestof nedenunder ????

 

Overfladebehandling

Valget af overfladebehandlingen har kun relevans hvis du vil have en stenovn. Der er flere forskellige overflader at vælge imellem. Vi har ovne med varmebestandigt cement, kork, Ildfaste sten og mosaik. Den varmebestandige cement og kork overfladen er i udseende ens. Forskellen på de 2 er at overfladen i cement vil slå nogle revner i takt med at den bliver brugt på grund af de vekslende temperaturer. Det er helt normalt og skal forventes. Det gør ikke ovnens brug ringere. Korkoverfladen er mere blød i det og i naturmateriale, så den vil ikke i samme grad slå revner som cementoverfladen vil gøre det.
Modellen med mosaik-sten har en glat overflade der er nem at holde pæn og gøre rent. Den vil også danne små revner i takt med at den bliver brugt.
Og så er der modellen der er muret op med fuger imellem stenene. Den vil ligeledes danne revner som den bliver brugt.

Formen på ovnen

Der er 2 forskellige forme på de brændefyrede stenovne fra FoodFreaks. Der er middelhavnovnene der er høje kubler med høje låger og så er der de mere flade ovne uden så meget frihøjde i. De kan langt hen af vejen det samme, og så alligevel er der noget hver af modellerne er bedst til.
Ved du nu at du KUN skal lave pizza, fladbrød og steaks i din ovn, så skal du vælge en af de flade modeller uden så meget frihøjde. Ved dem er strålingen og dermed varmen på bunden af ovnen mere intens end ved de høje modeller. Ligeledes er åbningen bredere så der kan komme større pizzaer og fladbrød ind end ved modellerne med en høj låge. Til gengæld er du begrænset i både åbningens højde og ovnrummets højde hvis du også vil bage større brød, stege, hele fjerkræ, komme gryder ind osv.
Vælger du en af de høje modeller har du derimod en god høj låge til at komme din mad ind af, og god adgang til at arbejde inde i ovnen. Du kan stadig bage helt fantastiske pizzaer og fladbrød i den, du er bare begrænset af bredden på front lågen. Du skal bare fyre lidt hårdere op når pizzaen bages af. Ved du allerede nu at du skal bruge din ovn til meget forskelligt bagning og andre retter og gryder, så er det en af de høje modeller du skal have fingrene i.

 

Med eller uden skorsten?

Vi vil i de fleste tilfælde anbefale en ovn med skorsten. Skal din ovn stå indenfor skal du selvfølgelig have med skorsten.
Skorstenen har både den funktion at den leder røgen væk fra dig når du betjener ovnen og væk hvis i sidder i nærheden, men skorstenen giver også et sug i ovnen når man fyrer, ligesom ved en almindelig brændeovn, så der vil være en kraftigere forbrænding i modellerne med skorsten end dem uden. Alle vores modeller med skorsten er i standard skorstensstørrelser.

 

Jeg er stadig i tvivl.

Som altid er du velkommen til at ringe til os og få en god snak om valget af stenovn/pizzaovn til terrassen, til institution eller til din forretning/restaurant. Giv os et kald på 71993337 og vi vil hjælpe dig på bedst mulig vis.

 

God fornøjelse med din nye brændefyrede ovn!

Del denne artikel

Bliv kongen i køkkenet med vores tips!
Kontakt

FoodFreaks.dk
Laulius Trading ApS
Hestehavevej 18
8500 Grenå
CVR: 39374854
Mail@FoodFreaks.dk

Lager/Showroom

Stokkebro 53
8500 Grenå
Åbent efter aftale

Har du Spørgsmål?

Så er du altid velkommen til at ringe til kundeservice: 7199 3337
Mandag-Fredag 8.00-20.00
Lørdag 9.00-12.00

FoodFreaks.dk tilbyder følgende betaling:
Luk Menu
×

Kurv