Vi modtager ikke ordrer pt.
Vi modtager ikke ordrer pt.
Forsiden » Grill og Røg » Røgesmuld og flis

Røgsmuld til din røgeovn

Her finder du et bredt udvalg af røgesmuld til både koldrøgning, varmrøgning og mellemvarm røgning... 

De forskellige varianter af røgesmuld passer til forskellige tilberedninger og der er helt sikkert også en model der passer til din røgeovn. Røgesmuld kan bruges på flere forskellige måder afhængigt af hvad man skal røge. Til koldrøgning, som er ved temperaturer på op til 25 grader, er det typisk en helt fin træmel der bruges og ofte er det modellen DT64 eller B2/5 der bruges. Koldrøgning med fint træmel kan bruges til at koldrøge fisk, bacon, vildtkød, oste og meget mere. Ved mellemvarm og varmrøgning bruges typisk en lidt grovere røgsmuld eller mindre træflis stykker. Man kan lave mange ting ved varmrøgning, men ofte er det fisk, pølser, mv. der varmrøges. Røgsmuld fås i flere forskellige trævarianter, men det mest brugte er bøgetræ og elletræ. Når du har en sæk røgsmuld er det vigtigt at den holdes tør så den kan opretholde en fin glød og dermed lave kontinuerligt røg i din røgeovn.

 

røgsmuld i sække

Når du køber din røgesmuld er det hos FoodFreaks for det meste i sækkene vi får leveret direkte fra producenten. Sækkene er lavet af tykt papir eller af kraftigt plastik afhængigt af hvilken træsort der er i sækken. Når du har din røgesmuld i sæk er det nemt at åbne den i den ene ende, og du har derfor en bred åbning at skovle dit røgesmuld op af når du skal have gang i røgeovnen. Sækkene vejer imellem 12 og 15 kg og du får derfor mange liter røgesmuld for pengene når du køber en hel sæk af gangen. Der er til mange timers røgning i en hel sæk og de forskellige træsorter kan blandes til man finder den helt rigtige blanding til ens egne smagsløg. En god blanding er 80/20 af bøgetræ og elletræ. Og med en sæk af hver er der til mange gode eksperimenter i røgningens univers.

Billig røgsmuld

Hvis du leder efter billig røgsmuld så skal du købe dit røgsmuld i hele sække her. Det kan være en bekostelig affære at købe sit røgsmuld i små poser i byggemarkedet hvis man skal røge meget mere end en kartoffel til frokost. Med en hel sæk røgsmuld kan du spare store penge og holde gang i røgeovnen i timevis for en brøkdel af hvad du ellers plejer at betale for røgsmuld. Billig røgsmuld er bestemt ikke ens betydende med at der er gået på kompromis med kvaliteten af smuldet. Faktisk så er det ofte de store sække der bliver pakket om i mindre beholdere og som bliver solgt til helt ublu priser i mindre fiskeributikker, byggemarkeder mv. Med en hel sæk røgesmuld er du sikret kontinuerlig røg i mange timer for billige penge.

 

Hvor længe holder en sæk røgesmuld?

Hvis du køber en stor sæk røgesmuld med 50 liters indhold, så har du til lang tid! Afhængigt af hvilken model og grovhed af røgesmuld du skal bruge vil antal timer du kan røge variere en smule. Hvis du som eksempel skal koldrøge med fint smuld i din private rygeovn, så vil 1 liter røgesmuld typisk kunne brænde fra 10-24 timer. Og så er det jo ellers bare at gange op med antal liter i sækken eller posen du har. Vælger man grovere smuld/flis til elektriske røggeneratorer, så holder en liter flis i ca. 10 timer.
For at du skal få mest mulig brændeværdi ud af din røgesmuld, så er der rigtig mange der bruger en røg labyrint til at have sit røgesmuld i. I en røglabyrint er der typisk under 500 gram røgesmuld, og afhængigt af designet på labyrinten/spiralen, så er der 10-24 timers kontinuerligt røg til koldrøgning. Når folk bruger de aggregater, så er det typisk i en røgeovn de placerer den. Men det kunne i og for sig også være en papkasse eller gammel kommode. Hemmeligheden og essensen i at koldrøge ligger nemlig i at holde røgen tilpas meget inde hos den mad der skal koldrøges, men IKKE spærre den inde, for så bliver røgen sur og dine røgvarer vil smage bittert. Af den grund vælger de fleste derfor en røgeovn der er bygget til formålet, for så er der spjæld og metoder til at regulere røgmætningen fra røgesmuldet i ovnen.

Hold dit røgesmuld tørt

Når du har så stor en sæk røgesmuld, så kan den jo godt holde et par sæsoner, med mindre du har gang i ovnen alle ugens dage. For at dit røgesmuld kan brænde ordentligt er det derfor vigtigt at du holder det tørt. De fleste af de sække og poser du kan købe her på siden er heldigvis lavet i tykt plastik, så du kan slå knude på åbningen når du ikke bruger røgsmulden. På den måde holder du smulden fri for fugt, og du kan altid få gang i det når lysten til at få gang i røgningen melder sig.

En anden grund til at holde røgesmulden tørt er for at undgå der kommer mug og svamp i smulden. Bliver dit røgesmuld fugtigt eller decideret vådt, så er der desværre risiko for at svamp, råd og mug stortrives i dit smuld eller røgeflis. Så sørg altid for at luk for sækken når du har taget det du skal bruge, og er din sæk med røgesmuld ikke lavet i plast, så sørg for at holde den fugtfrit eller kom det over i en tæt beholder. Til det er der mange der bruger de store blå spande med klembånd. Der er låget dejlig stort så det er nemt at få en skovlfuld røgesmuld op, og omvendt det resterende retur hvis du har fået for meget til din røgning.