🏖 FoodFreaks holder sommerferie i uge 30. Ordrer afsendes d. 29/7.

Sønderjysk spegepølse opskrift

03-06-2019

Sønderjysk spegepølse er let at lave når du følger den her opskrift!

Spegepølse grund blandingen kan du købe HER
Spegepølseskind med påtrykt “Hjemmelavet Sønderjysk Spegepølse” kan du købe HER

Råvarer:

Kg.  
6,000 Flæskekød (Skalfrosset)
2,000 Oksekød (Skalfrosset)
2,000 Spæk (Frosset)
0,250 Kogsalt
0,100 Nitritsalt
0,250 Grundblanding til Spegepølser
10,600 kg. Total

Arbejdsgang:
Det frosne spæk kommes i lynhakkeren eller kødhakkeren, køres ned til ca 4-5 mm størrelse, herefter tilsættes det skalfrosne okse, svinekød samt krydderier og køres til den ønskede grovhed er opnået. Til slut tilsættes kartofler og salt og det blandes sammen. Det er her når salten tilsættes at farsen bliver sej. slut temperaturen skal være ca. – 1˚- 2˚ C.

Farsen stoppes straks efter hakningen i de ønskede opblødte og afdryppede Spegepølseskind.

Modning:
Spegepølserne hænges til Modning og temperaturregulering ved 1o til 12˚C til et svind på 10-12 % fra produktions vægten

Rygning:
Røges derefter 3-4 dage i kold røg ved 18 til 20˚C og 80-85 % luftfugtighed, hvorefter pølserne er færdige.

Eftermodning:
Spegepølserne eftermodnes i Kølerum eller ved 10-12˚C og 80-85 % luftfugtighed til et totalt svind på 15-20 % fra produktions vægten.

Svind:
En spegepølse skal have et svind på minimum 15% fra produktions vægten