Vi modtager ikke ordrer pt.
Vi modtager ikke ordrer pt.
  • Traegers nyheder i grills
  • Traegers nyheder i grills
Udgivet d. 29-05-2019 23:12

Nye grills og styringer fra Traeger 2019

2019 bliver et fantastisk grill år. I hvert fald hvis der skal stå en Traeger grill på terrassen. For traeger er kommet med en række nyheder der gør at de igen sætter sig solidt på toppen at Træpille grill markedet. Vi vil her gennemgå nyhederne for de nye 2019 grills fra Traeger, og du kan godt glæde dig. Uden at røbe for meget er vi på vej ind i en æra vi kan kalde Pillegrills 2.0. Men læs mere om det her.

 

Næste generation Pillegrills!

Den nye D2-serie fra Traeger er re-designet og genopbygget fra bunden for at gøre det lettere at lave større, bedre måltider med endnu mere af den fantastiske smag og aroma, som Traeger er kendt for.  Traeger har taget alt hvad de ved om grills, tunet det hele  og sammen med den solide konstruktion har de skabt Traegers bedste grills indtil nu! D2 har en mere solid fremføringssnegl som er fremstillet i et stykke og fastgjort direkte til den nye børsteløse motor, som i kombination med den nye ventilator giver dig “TurboTemp” – hvilket betyder hurtigere opvarmning og større nøjagtighed i din grill.

WIFIRE som standard
Alle nye D2 modeller leveres med WIFIRE (Traegers navn på WiFi tilslutning). Med Traegers intuitive GrillGuide®-teknologi kan WiFIRE hjælpe dig med at få succes med enhver tilberedning. App’en som fåes til både iOS og Android giver dig mulighed for at downloade mere end 1000 opskrifter, og få trinvis vejledning i hele tilberedningen før og i grillen. 
Når du er logget ind på din grill, kan du overvåge og justere temperaturen hurtigt og effektivt, og få øje på, når maden har nået den korrekte kernetemperatur. WIFIRE giver dig mulighed for at lave den bedste grillmad på bedst mulig måde. Pillegrills har aldrig været lettere at bruge og mere sjov at bruge. Og Traeger er bare lysår foran, så derfor skal du vælge sådan en som din nye træpillegrill.

Nye ting i Traeger Timberline 2019

Traeger Timberline serien har i 2019 fået en opdateret styring. Med den nye D2 styring varmer grillen hurtigere op, måler på temperaturen i grillen 60 gange i minuttet og regulerer varmen derefter. Ud over det har Timberline 850 og Timberline 1300 også fået måler i pilletanken. så nu er det slut med at rende tør for træpiller uden at du opdager det. Grillen vil simpelthen advare dig når der er ved at være lavvande i pilletanken. Ud over det er Traeger Timberline grillene egentlig som vi kender dem – badass! Med isolering hele vejen rundt, grillriste så tunge som et ondt ord, store stabile hjul og et super sprødt design. Den her grill er bare for fed- Basta!

 
 

Nye ting i Traeger Pro 2019

Traeger Pro 2019 serien har også fået en overhaling. På udseendet kan man se at selve kammeret man griller i er blevet mere ovalt, hvor de tidligere modeller havde et rundt kammer. Ud over det er pilletanken blevet flyttet til højre side af grillen – det er smart fordi de fleste er højrehåndede, så betjeningen sidder nu i den “rigtige” side. Ud over det har Pro serien også skiftet farve i forhold til hvordan vi før kendte dem i danmark. Nu er Pro 575 og Pro 780 blevet sorte, hvor de før var mørkeblå på låget.

Og så har Pro grillene fået ny styring med Traeger WiFire så du kan overvåge grillen via App til iOS og Android.

 

Nye ting i Traeger Ironwood 2019

Traeger Ironwood har også fået ny styring i 2019. hvor vi før havde en simpelt styring med gummiknapper er der nu en ny D2 controller som på Pro modellerne, selvfølgelig også med WiFire. Derudover har Ironwood også fået en lillebror i Danmark. Ironwood 650 passer måske bedre til de lidt mindre familier der ikke skal lave mega meget mad af gangen, så den er en kærkommen nyhed i Danmark.

 
 

Nye ting i Traeger Tilbehør 2019

En af de fede ting ved Traeger er deres tilbehørs katalog. Det er spækket med fede ting, og heldigvis får vi meget af det til Danmark. Der er masser af fede ting som gør det lidt federe at stå ved grillen. I 2019 og femad kan vi glæde os over at der kommer masser af tilbehør på hylderne, og der er helt sikkert også noget du lige står og mangler.