Vi modtager ikke ordrer pt.
Vi modtager ikke ordrer pt.
Forsiden » Lodge støbejern

Lodge er en af de ældste producenter i verden af traditionelt støbejerns køkkengrej. Med støbejern fra Lodge får du uovertruffent køkkengrej produceret i Tennessee, USA til en fornuftig pris. Se det store udvalg af støbejerns pander og gryder her..

Hvorfor vælge støbejerns gryder og pander?

Kogegrej af støbejern virker til alle varmekilder.

Gryder og stegepander der er lavet at støbejern virker på alle typer køkkenkomfurer, også induktion. De er også meget velegnede til at smide på grillen når maden skal tilberedes der og de kan sågar også bruges over åbent bål. Efter tilberedning er støbejern også meget velegnet til at servere fra direkte ved spisebordet.

Støbejern holder på varmen

Du vil sikkert opdage når du får dine støbejerns gryder og pander i hånden at de virker tunge. Ja, det er jo støbejern vi snakker om her! Det har den kæmpe fordel at det holder på varmen. Så hvor andre gryder og pander taber varmen så snart der kommes mad ved, så arbejder dit støbejern bare videre med minimalt varmetab. Derfor er støbejern f.eks. også kanon godt at bage brød i.

Støbejerns gryder og pander kan lave næsten alt slags mad.

Svinekoteletter, fisk, bøffer,grøntsager, stegte æg og bacon eller hvad med bagværk som cookies og brød. Det spiller bare i støbejern!

Støbejern er super holdbart.

Støbejern er produceret til at holde hele livet. Hvis du bare vedligeholder dine gryder og pander med få simple trin, så har du kogegrej for livet med støbejern.

Lodge støbejern har naturlig nonstick belægning.

Lodge starter "nonstick behandlingen" for dig på fabrikken for at hjælpe med at forhindre maden klæber fast første gang du laver mad. For hver gang du bruger dit støbejern vil du se at belægningen bare bliver bedre og bedre.

Kogegrej af støbejern er let at bruge.

Der er masser af dumme rygter om støbejern, men heldigvis passer de faktisk ikke. Støbejern er super nemt at bruge og vedligeholde med meget få forholdsregler. 

 

Kom godt i gang med dine støbejerns pander og gryder

Når du skal bruge dit støbejerns grej er der få simple trin du skal igennem for at få succes HVER gang


Trin 1 (Kun første gang)
Olieret og klar til brug
Lodge støbejern bliver olieret direkte på fabrikken så det er klar til brug lige ud af kassen. Bare skyl det hurtigt under den varme vandhane, tør vandet af og start madlavningen.

Trin 2
Forvarm dit støbejern
For at sikre at dit støbejern får en jævn opvarmning varmes det gradvist op på kogepladen, grillen eller over bålet. Da støbejern holder godt på varmen, er det ikke nødvendigt at bruge en varmeindstilling over "medium".

Trin 3
Tilsæt lidt olie
Når din støbejerns gryde eller pande er varmet op, tilsættes en smule olie eller fedtstof. Og så din mad! (Bemærk: Hvis du vil stege i smør, skal du starte med lidt olie for at mætte panden på ny og derefter tilføje smør lige før du kommer maden på.)

Vil støbejern ikke ruste?

Nej, det vil det ikke. Det skal bare behandles rigtigt. Det er vigtigt når man bruger støbejern at man ikke vasker alt fedtstof ud af panden når man har brugt den. Gør man det vil den ruste, og kommer man til det ved et uheld, så kan det sagtens reddes meget nemt.

Må man så ikke bruge sulfo på støbejerns pander og gryder?

Jo, det kan man også sagtens gøre. Sidder maden genstridigt fast på dit støbejern, så kan du sagtens bruge en lille smule opvaskemiddel til at få det vasket af med. Det er bare vigtigt at du så lige giver dit støbejern en dråbe madolie inden du kommer det i køkkenskabet igen. På den måde bliver panden igen rustbeskyttet og får sin "nonstick" belægning.