Vi modtager ikke ordrer pt.
Vi modtager ikke ordrer pt.

Mejnerts Mølle

Økologisk mel og kerner fra Mejnerts Mølle

Frisk hjemmelavet brød lavet på gode ingredienser. Så bliver det vist ikke meget bedre. Vi har samlet det bedste af det bedste mel, kerner, gryn og brødblandinger fra Mejnerts Mølle. Hvis du ikke kender til Mejnerts produkter, så kendetegner de sig ved at være et 100% dansk produkt med økologi, bæredygtighed og kvalitet i højsædet. Alle produkterne har rigtig gode bageegenskaber, og smagen skal bare opleves. Alt kornet der bliver brugt bliver koldformalet på gammeldags manér i stenkværne. Når korn formales på stenkværne mindsker det opvarmningen og det gør det muligt at beholde kornets kvaliteter, samt de naturlige vitaminer og proteiner. Læg så deroveni at alle produkterne er økologiske og dyrket på markerne omkring Svebølle på Sjælland. Når du først har prøvet at bage brød, rugbrød kager, eller müsli af Mejnerts Mølle produkterne kommer du aldrig til at bruge andet. Duft, smag og produkternes historie samt kvalitet vil simpelthen slå dig bagover!

 

Bag dit hjemmebagte brød med ordentlig mel og korn

Når man bruger sin dyrebare tid på at bage, så vil man også gerne have at resultatet af ens bagværk er i orden. Og den proces både starter og slutter ved ingredienserne kvalitet og smag. Derfor skal du altid vælge dine mel og korn produkter i en kvalitet hvor du ved der er kræset for det. Alle produkterne fra Mejnerts Mølle er udover at være i en uovertruffen kvalitet samtidigt også økologiske. Så når man nu kan - hvorfor så ikke bage med det bedste af det bedste økologiske mel og korn fra Danmarks vel nok bedste stenkværn; Mejnerts Mølle.

Mejnerts Mølle bag alle processerne

Alle økologiske mel produkter fra Mejnerts har gennemgået alle processerne fra såning på marken til høstning, forarbejdning og pakning under egne vinger. Derfor er sortimentet fra Mejnerts Mølle også naturligt begrænset ved at de kun kan have det i sortiment som der kan dyrkes på markerne omkring gården på Sjælland. På gården ved Svebølle har de deres egne stenkværne hvor kornet bliver forarbejdet og pakket, så det er så friskt som muligt når du skal bage med det. Alle Mejnerts produkter er pakkede i nedbrydelige poser. Når man brænder poserne opstår der kun CO2 og vand.

Bag rugbrød med surdej med økologiske produkter

Til det Danske frokostbord hører sig dejligt rugbrød. Og vælger du at bage dit eget hjemmelavede rugbrød så bliver det bare så meget bedre. Hvad enten du kender en gammel opskrift på dit favorit rugbrød med surdej eller du vil bruge en af de færdige rugbrødsblandinger med tørsur fra Mejnerts Mølle, så har vi her produkterne der skal bruges. Mejnerts Mølle har lavet økologiske rugbrøds blandinger i varianterne; Softkernerugbrød, solsikkerugbrød og et basis-rugbrød som du kan tilpasse efter egne ønsker og præferencer. Og følger du din egen opskrift så findes der også poser med kerner, rugmel og hvedemel så du selv kan sammensætte det helt rigtige rugbrød med din egen surdej.

Bageklare brødblandinger

Mejnerts Mølle har lavet en række brødblandinger der er bageklare, forstået på den måde at der kun skal tilsættes vand og gær. Opskrifterne på blandingerne er lavet og gennemtestet af Mejnerts egen brød-nørd Mark, så du er sikker på at få en brødblanding der sidder lige i skabet hver gang. Alle brødblandingerne har påført en simpel opskrift som du bare skal følge, og vupti, så har du friskbagt økologisk brød til morgenmaden, frokosten eller aftensmåltidet. Alt mel og korn som blandingerne indeholder er selvfølgelig økologisk og kommer fra egenproduktionen på Mejnerts gård.

Økologisk fuldkornsmel

Når man bruger betegnelsen fuldkornsmel, så betyder det at efter melet er formalet bliver det ikke kort igennem sigten. Derved bevares alle skal og kim dele fra kornet, og alle de gode elementer der er i kornet fra naturens side bliver dermed bevaret til fulde.
Et almindeligt korn er opbygget af flere elementer. Inderst i kornet finder man frøviden. Frøviden består primært af kulhydrater og udgør ca. 80% af kornet samlede vægt. Bruger man kun frøviden får man det produkt man typisk vil kalde for hvedemel i dagligvarehandlen.
Kimdelen udgør kun en lille del af kornet og bliver ofte kaldt ”kornets madpakke” fordi den indeholder de allermest gavnlige fedtsyrer, proteiner samt B og E vitaminer. Næstyderst på kornet finder man aleuronlaget som udgør ca. 7% af kornets samlede vægt. Selvom det kun udgør så lille en del af kornet, så indeholder det faktisk op med 20% af kornets samlede fedt, protein og mineraler.
Helt yderst på kornet sidder skallen. Skallen på korn er den mest fiberholdige del af kornet. Skallen på et korn udgør ca. 10% af den samlede vægt.
Ved økologisk fuldkorns mel har du alle de beskrevne elementer af kornet med, og når det samtidigt er koldformalet i stenkværne, så er du sikker på at alle de gode elementer er bevaret til glæde for dit bagværk og dermed dig.

Sigtet mel fra Mejnerts Mølle

Blandt sortimentet fra Mejnerts Mølle er der også sigtede mel produkter. I de tilfælde hvor melet er blevet sigtet på gården indeholder melet stadig en masse kim og skaldele, og derfor er alle sigtede produkter fra Mejnerts Mølle lidt grovere end hvad du ellers er vant til når du før har set sigtet mel. Vær opmærksom på at sigtet mel ikke er det samme som sigtemel. Sigtemel er derimod en blanding af hvedemel og sigtet rugmel, hvor sigtet mel er en enkelt meltype der er kørt gennem en sigte hvor man er i stand til at frasortere dele af kornet, og dermed lave lysere meltyper. Mejnerts Mølle producerer ikke sigtemel.