Vi modtager ikke ordrer pt.
Vi modtager ikke ordrer pt.
  • vakuumposer i forskellige størrelser
  • vakuumposer i forskellige størrelser
Udgivet d. 03-06-2019 17:39

Vakuumposer til Sous vide og opbevaring – Alt om vakuumposer og kvaliteten

Udvalget af vakuumposer til opbevaring og tilberedning af mad er efterhånden det vilde vesten at finde rundt i. Men som du sikkert har opdaget er det ikke alle vakuumposer der fungerer til lige netop din vakuumpakker, eller som er godkendte til at tilberede mad i ved f.eks. Sous vide tilberedning. Vi vil her prøve at hjælpe dig hele vejen omkring de forskellige ting du skal være opmærksom på når du skal finde vakuumposer til din maskine og behov.

Leder du efter købssiden for vakuumposer så klik her

Vakuumposer til tilberedning med Sous vide metoden


Sous vide bølgen vælter ind over Danmark i en utrolig fart, og det er ikke uden grund. Sous vide tilberedning er en skånsom tilberedningsmetode hvor du beholder alt saft og kraft i din mad, samtidig med at det bliver nænsomt tilberedt ved meget præcise temperaturer. Der findes enkelte “gummi lommer” der kan vaskes og genbruges mange gange, men generelt bruger folk mest vakuumposer eller vakuumruller der suges luft ud af med en vakuummaskine.
Det kan være fristende at bruge almindelige tynde fryseposer til at putte sin mad i når man bare lige skal lave et kyllingebryst eller en kotelet. Men der er flere grunde til at du skal holde dig fra de billige frostposer. For det første er det som navnet antyder FROSTposer. Altså er den plastik der er brugt til dem ikke egnet til at blive varmet op – og særligt ikke i længere tid som Sous vide tilberedning bruges til.
Derudover er poserne typisk meget tynde (15-20 my), så der går let hul i dem. Det kan ødelægge din sous vide maskine, og ikke mindst din mad. Sidst men ikke mindst, så er fryseposer glatte på begge sider, så vakuummaskiner kan ikke suge luften ud af dem. Der er ikke de små luftkanaler som er nødvendige for at luften kan komme ud af posen.


Vakuumposer med riller


Til langt de fleste husholdningsmaskiner bruges der rillede/riflede vakuumposer. De rillede vakuumposer har typisk en glat side og en rillet side. Rillerne er lavet for at blive brugt som en slags luftkanaler hvor luften kan vandre igennem når der suges vakuum fra vakuumpakkeren. Der kan være forskel på hvor fint-masket rillerne er præget i posen. Men rent praktisk har det ikke en bemærkelsesværdig forskel når du skal vakuumpakke din mad. Det vigtige er bare at du bruger rillede vakuumposer i din maskine hvis den er lavet til den slags poser.

Vakuumposer skal være godkendte


Vakuumposer er lavet af plastik som er det mest regulerede område når man ser på fødevarekontakt matriel. Helt overordnet er det reguleret EU’s forordning 1935/2004 som alt fødevarekontakt matriale skal overholde. Ud over det er plastikmatrialer reguleret i en EU plastforordning. Forordningen beskriver blandt andet grænseværdierne for en række indholdsstoffer i dine vakuumposer.
Når du køber vakuumposer skal du derfor være sikker på at din vakuumposer er godkendte efter disse standarder. Det handler om dig og din families helbred!
Vi hos FoodFreaks har altid set på det på den her måde: Vi køber kød, sous vide maskiner og dejlig rødvin til maden i dyre domme, og så er det en vakuumpose til få ører der skal spares på – det er noget pjat!
Sørg derfor at dine vakuumposer er godkendte til det du skal bruge dem til. Hvis du kun skal bruge dine vakuumposer til at pakke ting til fryseren eller køleskabet, så er de fleste vakuumposer du kan købe i Danmark godkendte til det. Men skal du varme dem op i din sous vide, så sørg for at de er godkendte til det. Alle vakuumposer og vakuumruller fra FoodFreaks er godkendte til 90 graders varme, fryser og køl, så du har altså gode all-round poser i udvalget her. En god ting at kigge efter på sine vakuumposer er også Glas og Gaffel symbolet.


Vores gode råd når du skal købe vakuumposer:

  • Køb dine vakuumposer i Danmark – så er du sikker på kvaliteten – se vores udvalg her
  • Brug kun egnede vakuumposer til sous vide – almindelige vakuumposer er ikke nødvendigvis godkendte, så gå efter Sous vide poser.
  • Er vakuumposerne egnede til langtids-tilberedning?
  • Køb lidt forskellige størrelser så du har til forskellige fødevarer – dermed undgår du spildplads i poserne
  • Vakuumruller er praktiske at have til lange udskæringer som f.eks spareribs, spegepølser ol.


    Hvis du gerne vil have friheden i selv at klippe dine vakuumposer til i en længde der passer dig, så kan man også få ruller med rillet struktur. Rullerne er kun svejset i siderne fra fabrikken og er typisk 5-6 meter lange. Fordelen ved det er at man selv bestemmer længden af sine vakuumposer og kan klippe til som det passer til sin mad. Laver du f.eks selv spegepølser eller skal fryse spareribs ned kan det være svært at have lige nøjagtig den størrelse pose der passer til det. Med en vakuumrulle svejser du bare “bunden” af den pose du skal bruge, trækker ud i den ønskede længde, klipper til, vakuumerer og svejser som du ville have gjort med en almindelig vakuumpose.
    Personligt bruger jeg for det meste vakuumposer og så har jeg rullerne både i 20 og 30 cm bredde til når poserne ikke passer en sjælden gang. Nogle har det anderledes og vil helst arbejde med vakuumrullerne til hverdag, og så bruge poserne en sjælden gang imellem.

Spar plads i fryseren med vakuumposer


Det kan være noget af en opgave at finde rundt i fryseren når den er fyldt op med kød, grøntsager og rester fra de forgangne år. Med vakuumposer kan du pakke din mad ned i flade pakker der er nemme at stable i fryseren, så du får et godt overblik over hvad der gemmer sig i fryseren når aftensmaden skal tages op. Derudover holder maden sig op til 6 gange længere i fryseren når det er vakuumpakket end når det er pakket ned uden vakuum.

Vakuumposer kan bruges til mere end mad


Når du nu har skuffen fuld af vakuumposer, så kan du lige så godt bruge dem i din daglige husholdning. For ud over at de er lavet til at pakke med ind i, så er de også fortrinnelige til en lang række andre ting:

  • Pak ungernes tøj ned uden for sæson. Når luften suges ud af posen begynder tøjet ikke at lugte eller blive jordslået.
  • Gem billeder, postkort eller vigtige dukumenter i en vakuumpose
  • Vakuumpak underbukserne når du skal på ferie så de fylder meget mindre
  • Kom telefonen i en vakuumpose og svejs uden at suge vakuum hvis du skal på stranden, dyrke ekstremsport eller lignende. Så er du sikker på at telefonen bliver holdt fri for skidt og fugt.
  • Vakuumpak dine vakuumposer – Nej, okay. Jeg skulle bare se om du stadig var med 😉

 

Jeg håber at indlæget her har givet dig den fornødne viden og inspiration til at vælge de rigtige vakuumposer næste gang du skal købe ind.
Og husk vi hos FoodFreaks har Danmarks billigste vakuumposer og vakuumruller godkendt til 90 graders Sous vide tilberedning.

God fornøjelse med dine vakuumposer.