Vi modtager ikke ordrer pt.
Vi modtager ikke ordrer pt.
Udgivet d. 11-03-2022 14:23

NEW York Style pizza - Sådan får du den lækreste skorpe på din pizza

Vi kender alle sammen følelsen af at hive en hjemmelavet "New york style" pizza ud af ovnen, hvor duften af varm tomatsauce, smeltet ost og andet lækkert rammer næsen. Spændingen stiger, mens man forsigtigt prikker til skorpen med en finger for at tjekke, om den nu er blevet godt sprød – hvorefter man må konstatere, at pizzaen skulle have haft mere, fordi skorpen (igen) er blød som en bolle.

Måske er du næsten mester i at fremtrylle den sprøde skorpe, men kunne bruge nogle ekstra tips og tricks – eller også fejler du gang på gang og har brug for al den vejledning, du kan bruge. Uanset hvilket niveau, du er på, kan du med sikkerhed finde god inspiration og læring i dette indlæg, hvor vi hjælper dig til at opnå en god hjemmelavet pizza. Vil du blive klogere på pizza, pizzagrej og andre madlavningsudstyr, kan du læse mere på vores blog her.

Få en sprød bund og skorpe

Der er flere metoder, du kan bruge til at få en sprød og lækker pizzaskorpe. De gængse metoder til at opnå en sprød pizza er at bruge en pizzasten, bagestål eller en varm bageplade i din ovn. En varm flade giver de bedste forudsætninger for at bage en sprød og let pizza. Vi anbefaler, at du bruger bagestål, når du skal lave pizza, da bagestålet lynhurtigt bliver varmt og overfører varmen jævnt til pizzabunden. Stål kan holde til en hel del varme og er ekstra holdbart, når du opbevarer det korrekt – i modsætning til den almindelige bageplade, der har en forholdsvis kort levetid.

Du kan også bage bunden i nogle få minutter, inden du kommer fyldet på, hvorefter pizzaen bages færdig i ovnen. At stoppe mens legen er god – eller der ikke er et bjerg af fyld på pizzabunden – er også en god idé, hvis du ønsker en sprød, lækker bund. Kommer du for meget tomatsauce på, kan du nemt ende med en pizzabund, der er blød og svampet. Du kan også prøve at pensle olivenolie på kanten af pizzaen – dette giver en god konsistens og smag.

Når man taler om pizza, er tynd bedre end tyk. Har du en for tyk bund og skorpe, ender dit resultat mere som en bolledej med tomatsauce og fyld på end en pizza. Derfor er det bedst at være omhyggelig med at rulle dejen jævnt og tyndt ud.

Brug de rigtige ingredienser, når du laver pizza

Når du skal lave en god New york style pizzadej, bør du bruge mel, der egner sig til at lave pizza. Her er Manitoba mel et rigtig godt valg. Her er der tale om typen, der kaldes Tipo 0. Tipo 0-hvedemel – også kendt som ”pizzamel” – har typisk et højere glutenindhold, hvilket gør, at dejen bliver ekstra stærk og elastisk. Du kan nemt forme pizzabunde med denne slags mel, da dejen ikke vil trække sig sammen igen efter udrulning. Tipo 0-hvedemel gør også, at din pizzadej hæver nemmere og får en sej krumme og sprød skorpe.

Forskelligt slags pizzamel skaber forskellige resultater. Tipo 0-hvedemel egner sig godt til New york pizzaer og også til foccacia, hvor du kan få mel, der er god til henholdsvis kort- og langtidshævning. Har du lyst til at eksperimentere, kan du sagtens blande durummel med en Tipo 0-hvedemel, da durummelet giver ekstra smag og en gylden krumme. Men hvis du vil have en autentisk new yorker pizza, skal du gå med en ren Tipo 0-hvedemel, som man gør i New york. Du finder flere slags pizzamel og andre centrale pizzaingredienser hos FoodFreaks.

Investér i en autentisk pizzaovn

Der er mange fordele ved at bruge en ægte pizzaovn, når du laver hjemmelavet pizza. Har du en god dej, er det næsten synd, når den ikke tilberedes i en udendørs pizzaovn. En pizzaovn skaber ikke blot en god pizza, men også en fantastisk stemning, når du sidder med dine gæster, en flaske vin og nyder aftensolen i haven og/eller på terrassen. Der findes flere typer pizzaovn til haven eller hvor end, du synes, den passer udendørs. Du kan gå den traditionelle vej og vælge en stenovn eller investere i en aluminiumspizzaovn for et mere strømlignet design.

Når vi taler om en stenovnspizza, henledes tankerne på de klassiske pizzarier, hvor den glohede, træfyrede pizzaovn buldrer derudad og leverer smagfuld, sprød pizza. Men dette kan en aluminiumspizzaovn også klare, da de ildfaste sten i ovnens bund gør, at denne ovntype har samme gode varmeegenskaber som stenovnen. Pizzaovne er nemme at fyre op i og skal blot være tildækkede i vintermånederne, når de ikke bruges.

Opsummering

Kort og godt så gælder det om følgende tre ting, når du skal opnå en lækker sprød skorpe på din hjemmelavede pizza: Godt mel, god varme og at begrænse dit fyld til få ingredienser. Efterlever du disse tre ting, er du næsten garanteret en sprød pizza. Er du i tvivl om, hvilken slags pizza du har lyst til at lave, eller har du lyst til at prøve nogle nye smagskombinationer? Du kan blive inspireret af mere end én lækker pizzaopskrift her hos FoodFreaks.