🏖 FoodFreaks holder sommerferie i uge 30. Ordrer afsendes d. 29/7.

FAQ om Røgning - Ofte stillede spørgsmål

03-06-2019

Hvilket smuld kan jeg bruge?

I teorien kan alt smuld bruges til at røge sine madvarer. i praksis er Det i Danmark mest brugt at røge med løvtræ. Det mest populære, og det som de fleste proffesionelle røgerier bruger. er bøgesmuld. Rødel og kirsebær er også et populært valg.
Forskellige træsorter giver forskellige smage og udseende på dine røgvarer.
De er kort beskrevet her:
Bøg: Kan bruges til stort set alt. Bøg er ikke så skarp i smagen, og giver en fin røget farve til dine røgvarer.

Rødel: Rødel er godt til at røge fisk, men kan også bruges som man bruger bøgesmuld. Rødel har en lidt kraftigere smag end bøg, og giver en mørkere gylden farve til dine røgvarer.

Eg: Eg har en kraftig røgsmag, en smule skarp, og kan være god til okse og vildtkød. Desuden er eg også god til BBQ retter såsom pulled pork, Spareribs osv.

Æble, pære: Sart og blød i smagen. Er god til let røgsmag i oste, fløder, smør ol. Er også god til fjerkræ.

Blomme: Minder om amerikansk “Hickory”. Den danske pendant. Er en smule sødere i smagen.

 

Hvad er forskellen på kold og varmrøgning?

Forskellien på varmrøgning og koldrøgning ligger som i navnet beskriver, ved hvilken temperatur emnerne er blevet røget. Ved koldrøgning må der maks være en temperatur i røgeovnen på 25 grader.
Ved varmrøgning arbejder man temperaturer på op til 80 grader. Indenfor varmrøgning kan man også “mellemvarm” eller “halvvarm” røge. Dette foregår ved 25-45 grader.

 

Kan jeg bruge træspåner fra min motorsav?
Ja og nej. Hvis du har brugt solsikke eller rapsolie som smøremiddel i din motorsav kan du godt bruge det i din røgovn. Har du derimod brugt kædesavsolie så anbefaler vi ikke at bruge det til madlavning.

 

Kan røgsmuld blive for gammelt?
Nej. Hvis du har opbevaret dit røgsmuld tørt og ved plusgrader så kan det ikke blive for gammelt.

Kan jeg røge i regnvejr?
Det kommer helt an på din ovn og dens placering. Men som du stille og roligt lærer din ovn at kende vil du også finde grænsen for hvornår fugtigheden bliver for høj. Det kan også have noget at sige om din ovn er lavet i træ eller metal hvad angår kondens i rygeovnen.

Jeg har ikke en røgeovn. Kan jeg røge alligevel?
Ja, sagtens. Særligt koldrøgning er ligetil. Det handler egentlig bare om at holde røgen inde ved røgvarene. Så din grill, en flyttekasse eller et iglotelt kan være længe godt! Kun fantasien sætter grænser. Men husk at der skal være røgafgang. Ellers kvæler du gløden i smuldet, og gløden vil gå ud.
Vores vildtspegepølser vi lavede i novenber 2018 blev røget i en stor pap flyttekasse med et hul skåret til skorsten og en elektrisk røggenerator – og de smagte fortrineligt  Så det kan sagtens lade sig gøre!


Mit røgsmuld går hele tiden ud. Hvad gør jeg galt?
Du skal sørge for at dit røgsmuld er tørt. Det skal derfor ikke stå i skuret, hvor det kan optage fugt.
Når du skal tænde dit smuld skal du sørge for at det er pakket så højt sammen som muligt. Gerne 6-10 cm i højden. Smuldet skal have form som en trekant, og i et aflangt U-form. Du kan med fordel også bruge en røgspiral/røgsnegl hvor dit røgesmuld kommes i. I en røgspiral får smuldet den rette mængde luft under forbrændingen, og kan derfor ryge i timevis uden problemer. Vi har et stort udvalg af røgspiraler.
Sørg for at smuldet kan få luft, ellers kan du ikke få en glød til at brænde. Og sørg for at der er skorsten eller andet til røgafgang. Ellers vil din glød også gå ud efter kort tid.

 

Der drypper sod på mine røgvarer. Hvad gør jeg?
Er skaden sket kan du prøve at fjerne soden med en serviet med madolie på. Du kan godt spise det, men det har en bitter smag. Evt. kan du skære de områder væk hvor løbesoden er.
Forebyggende kan du hænge en tør avis over dine røgvarer i røgeovnen. Hvis du har mulighed for en rist over, så læg avisen på den.

 

Hedder det at Røge eller Ryge, Rygning eller Røgning?
Uha, det kan være en øm en at komme ind på, og skaber altid debat. Men begge dele er rigtige. Oprindeligt hed det røgning, men som det danske sprog har udviklet sig er det blevet lige så korrekt at sige rygning.